Dråber fra underlivet – hvad er hvad?

Vi kan sikkert allesammen genkende os selv. Når man sidder der på toilettet, ser noget mærkeligt i trusserne og undrer sig over, hvad ER det dér dog …? Frygt ikke! Det meste, der kommer fra underlivet er helt normalt og en del af at have en livmoder.

Jo mere du ved om, hvad du kan forvente at finde i trusserne og hvorfor, jo lettere kan du læse de mystiske meddelelser, som din vulva og vagina kan sende til dig. Lidt som at tyde underlivets morsekode. Og det vil man vel gerne kunne!

Denne guide gør det lettere at finde ud af, hvorfor man har pletblødning, analysere udflåd og få bedre styr på situationen – selvom det nogle gange får dig til at se rødt, gult, hvidt, gråt eller grønt.

Udflåd

Finder ud udflåd i trusserne? Tillykke! Det er helt normalt, da det er vaginas måde at rengøre sig selv på og finde den rette pH-balance. Godt arbejde, vagina!

Udflådens farve kan variere efter hvor, du er i din cyklus. Det kan være mælkehvidt, lyserødt eller gulgrønt. Udflåd kan skyldes hormonelle forandringer som graviditet og ægløsning. Det kan også forandre sig, når du er begejstret (det kommer vi snart til), eller hvis du tager nye vitaminer, antibiotika eller visse typer mad [1].

Hvornår skal jeg kontakte lægen?

Du skal ikke være urolig. Det meste udflåd er kroppens måde at sludre om, hvordan det går. Men hvis det begynder at klø, have en mere klumpet konsistent eller lugter grimt, har du måske fået en infektion [2]. Så skal du kontakte lægen.

Hvidt, gennemsigtigt, cremet, klæbrigt eller lyserødt – dit udflåd kommer i alle farver og klæbrigheder og forandres under hele menstruationscyklussen. Men hold øje med, om det er meget gulgrønt og lugter grimt, det kan nemlig være tegn på en infektion.

Pletblødning

De fleste, der har menstruation (selvom den er uregelmæssig), får til tider pletblødning. Pletblødning er, hvad man kalder blodigt udflåd, som kan dukke op under hele menstruationscyklussen og variere i farverne lyserød (ofte i begyndelsen af menstruationen), højrød og til sidst rustbrunt (i slutningen af menstruationen) [1]. Lidt som om der sidder et Pantone-farvekort over rødt i trusserne. Det kan også komme, hvis man skifter præventionsmiddel eller med hormonelle forandringer, hvis du eksempelvis bliver gravid eller kommer i overgangsalderen.

Hvornår skal jeg kontakte lægen?

Hvis du har rødt udflåd i løbet af hele måneden, kan der være noget, som ikke er som det skal være. Måske en infektion eller celleforandringer. Så skal du kontakte din læge eller din gynækolog for at få undersøgt, hvad det kan være.

Pletblødning er, hvad vi kalder blodigt udflåd, der dukker op under menstruationscyklussen og kan være alt fra knaldrødt til rustbrunt.

Smøring

Når du bliver seksuelt ophidset udskilles der gennemsigtigt, vandlignende udflåd i vagina – smøring. Det skyldes, at blodkarrene i skeden udvides og frigiver væsken [3]. Det hjælper med at smøre skeden, så der ikke opstår skader eller smerter ved samleje. Det sker uanset om den seksuelle akt involverer penetration eller ej, eller om du hygger dig med en partner eller dig selv.

På trods af dette oplever en del en mindre blødning efter penetrering, oftest i form af lyserødt udflåd.

Når du kommer i overgangsalderen (eller i visse tilfælde under menstruationscyklussen), kan du mærke, at skeden oftere bliver mere tør end tidligere. Dette skyldes hormonelle forandringer og at kroppen nu producerer mindre østrogen og progesteron [4]. At du bliver tør betyder bestemt ikke, at du ikke længere kan nyde dit sexliv, men få lidt hjælp fra et vandbaseret glidemiddel eller vaginal fugtcreme for at beskytte vagina.

Hvornår skal jeg kontakte lægen?

Hvis det gør ondt ved penetration og du efterfølgende får tykkere udflåd, som lugter grimt, kan det være tegn på en infektion, eksempelvis bakteriel vaginose[2]. Bakteriel vaginose er ikke usædvanligt og skyldes, at den skrøbelige pH-balance i vulvaen har ændret sig. Det kan den gøre ved samleje, onani eller hvis du bruger sexlegetøj, der ikke er gjort ordenligt rent. Det behandles med en antibiotikakur, så hold øjne (og næsen) åbne for, når det føles og lugter lidt mærkeligt.

Gennemsigtigt og vandlignende udflåd eller meget lyserødt ved seksuel ophidselse er helt normalt.

Tis

Vi har alle oplevet det. Det ene øjeblik griner du af en vittighed og i næste sekund føles det ikke helt så sjovt længere … Men det er, hvad der sker! Små urinlækager kan ske i alle aldre, men dukker typisk op i forbindelse med graviditet og efter fødslen eller ved hormonelle forandringer, eksempelvis i overgangsalderen [5]. Du kan forebygge det ved at træne musklerne i bækkenbunden (altså dem du bruger, når du holder tisset inde) [[6] med knibeøvelser og bruge trusseindlæg, som holder dig tør og indkapsler lugten.

Hvornår skal jeg kontakte lægen?

Hvis du oplever tilbagevendende urinlækager kan det være tegn på noget mere alvorligt, og du skal kontakte lægen, hvis du føler dig urolig over, at du ikke holder tæt, som du plejer.

Stressinkontinens er hyppigere, end man tror, og rammer mennesker i alle aldre.

Sved

Præcis som dine armhuler, så er din V-zone udrustet med svedkirtler og hårsække. Der er derfor ikke noget mærkeligt i, at du føler dig varmere og at der er fugtige hår.

Det indelukkede og varme miljø i underlivet er den perfekte grobund for bakterier. Men du kan gøre det besværligt for dem ved eksempelvis at bruge bomuldstrusser i stedet for syntetisk materiale, undgå tætsiddende tøj, sove uden trusser og altid vaske dig eller skifte undertøj efter træning [7].

Hvornår skal jeg kontakte lægen?

Kløende eller (for dig) unormal udflåd eller anden irritation kan skyldes en svampeinfektion, som “sportsvulva” eller bakteriel vaginose, der trives i varme, indelukkede miljøer [8]. Det er ikke farligt – det skal bare behandles. Tal med en læge, hvis du føler dig usikker.

Det er normalt, at en V-zone bliver svedig, da den har en masse svedkirtler og hårsække.

Hold øje

Alle former for dråber fra underlivet er altså helt normale og ikke noget at skamme sig over. Det er nærmere kroppens måde at fortælle dig, hvordan det går. Det er derimod altid godt at holde øje med, hvad der er normalt for lige præcis dig og eventuelle forandringer. Og så skal du naturligvis tale med en læge, hvis du har spørgsmål eller er usikker på noget.