Hvad er ægløsning, og hvordan fungerer det?

Ægløsning – du har sikkert hørt ordet masser af gange, men har måske alligevel ikke helt styr på, hvad det er, hvornår den finder sted, og hvor længe den varer. Her får du styr på de typiske tegn og symptomer på ægløsning og lærer at beregne, hvornår på måneden, den finder sted!

• Dette er ægløsning
• Hvornår har man ægløsning?
• Typiske symptomer og tegn på ægløsning
• Hvordan ændres udflåd ved ægløsning?
• Hvordan beregner jeg min ægløsning?
• Ægløsning og prævention

Dette er ægløsning

Forestil dig ægløsningen som en del af menstruationscyklussen. Det er det øjeblik, hvor et modent æg frigives fra æggestokkene, som sidder på hver sin side af livmoderen. Ingen ægløsning – ingen menstruation. Men hvordan og hvorfor finder ægløsningen sted? Jo, hver måned medfører hormonelle ændringer, at en af æggestokkene frigiver et modent æg, som passerer ind i en af æggelederne og bevæger sig ned mod livmoderen. Hvis ægget under sin rejse til livmoderen møder en sædcelle, kan det blive befrugtet, og man bliver gravid.Her kan det være godt at vide, at sædceller kan leve i op til fem døgn i kroppen. 

Men hvis ægget ikke befrugtes, føres det i stedet ud af kroppen sammen med blod og livmoderslimhinden, der er blevet tykkere, for at forberede sig på at tage imod et befrugtet æg. Så ægget, blodet og livmoderslimhinden, som kommer ud, er det, vi kalder for menstruation, og den absorberes af et hygiejneprodukt, der er designet til at indkapsle menstruationsblod og neutralisere lugt. Fx et bind, menstruationstrusser eller en menstruationskop!

1. Æggestok  2. Æg  3. Æggeleder

Hvornår har man ægløsning?

Hvornår ægløsningen finder sted, og hvor længe den varer, varierer fra person til person. Men på et eller andet tidspunkt mellem dag 10 og 17 i menstruationscyklussen finder den sted, og da er risikoen – eller muligheden, hvis man satser på det – for at blive gravid størst. Så ægløsningen finder sted ca. 14 dage inden menstruationen kommer.Da er man fertil og altså nødt til at tænke lidt ekstra på at bruge prævention som fx kondom, hvis man ikke vil blive gravid. For at holde styr på, hvornår du forventes at have ægløsning, kan du bruge en menstruationskalender, men betragt det som en indikation og ikke eksakt videnskab! Ægget lever i ca. 12-24 timer efter, at det er blevet frigivet, hvilket nogle gange kaldes for din ægløsningscyklus. Men det betyder ikke, at den dag er det eneste tidspunkt, hvor du kan blive gravid. Dit "fertile vindue" begynder flere dage inden ægløsningen, eftersom sædceller som regel kan leve i op til fem døgn inden i kroppen.

Hvilke tegn og symptomer er typiske for ægløsning?

• Gennemsigtigt, sejt og glat udflåd kan være et tegn på ægløsning. Her kan trusseindlæg hjælpe med at beskytte trusserne mod pletter, så de holder sig rene længere.Trusseindlæg har en mindre opsugningsevne sammenlignet med et bind, og derfor skal de bruges til udflåd eller meget små blødninger, fx sidst i menstruationsperioden.
• Noget andet, der kan komme i forbindelse med ægløsning, er ”mittelschmerz” – det er det tyske ord for mellemsmerte – altså ægløsningssmerte. Det er en pludselig eller konstant smerte i den nederste del af maven, som plejer at være temmelig svag. Hvis det gør meget ondt, så man lider af det, bør man kontakte en jordemoder eller ungdomsmodtagelse for at sikre, at det ikke er et tegn på, at der er noget galt. Endometriose kan fx forårsage smerte og lidelse, som varer i længere tid, og man bør søge læge for at få hjælp med sine symptomer. Det er lige normalt at have smerter i forbindelse med ægløsning som at ikke have det.
• Man kan opleve en pludselig stigning i kropstemperaturen på op til 0,5 grader.
• Dump smerte i ryggen.
• Kvalme i forbindelse med ægløsning er ikke helt ualmindeligt.
• Brysterne kan føles ømme.
• Oppustet mave.
• Nogle oplever også, at de bliver mere følsomme over for smag og dufte – det er almindeligt at opleve det fra tid til anden.
• Humørsvingninger.
• Mindre blødning.

Hvordan ændres udflåd ved ægløsning?

Et af de mest sikre tegn på, at man har ægløsning, er, når udflåddet ændrer udseende. Det ændres fra sit normale udseende til en mere gennemsigtig, glat og sej konsistens, som minder om en rå æggehvide. Det er for, at det skal være nemmere for sædcellen at svømme rundt og finde æg. Det plejer også at komme i større mængder. Da kan et trusseindlæg hjælpe med at absorbere udflåddet og beskytte trusserne. Når lutealfasen indledes efter ægløsningen, bør mængden af udflåd mindske, og det bliver mere tørt, klistret og cremet.

Hvordan beregner jeg min ægløsning?

Du kan beregne din ægløsning ved hjælp af en menstruationskalender (men kun omtrentligt – betragt det ikke som eksakt videnskab), ved konsekvent at tage din temperatur under hele din menstruationscyklus eller ved at bruge et ægløsningskit, som kan måle niveauer af hormoner i din urin. Hvis du beregner ægløsningen af fertilitetsårsager (enten for at blive gravid eller for at undgå at blive det), er det bedst at spørge en læge eller jordemoder om råd for at være sikker.

Hvis du vil lære mere om menstruationscyklussen, kan du fx læse vores artikler om menstruationscyklussen eller PMS.

Hvordan fungerer det med ægløsning og prævention?

Okay – altså et æg om måneden og alt det der, men hvis man bruger prævention, fungerer det så på samme måde? Nej. Det gør det som regel ikke. Prævention, der er hormonbaseret – fx p-piller, p-ringe, p-plaster eller p-stav – tilsidesætter ens egne hormoner, så der ikke sker nogen ægløsning. Derudover findes der hormonspiraler, som ikke påvirker ægløsningen, men hvis hormon alligevel sørger for, at der ikke vokser noget æg i livmoderen. P-metoder uden hormoner, fx kobberspiral, pessar og kondomer, lader ægløsningen ske helt, som den plejer, og påvirker slet ikke, hvordan den fungerer. De enkelte metoder påvirker altså kroppen på forskellige måder!

Medicinsk ansvarsfraskrivelsesklausul

Informationen på denne side er læst og godkendt af Libresses jordemoder. Den medicinske information i denne artikel stilles dog kun til rådighed i informationsøjemed og må ikke bruges til at stille diagnoser eller udføre behandlinger. Konsultér altid din læge for at få information om specifikke helbredsmæssige tilstande.