En kvinde i menstruationstrusser, der har kraftig menstruation, også kaldet menoragi

Faktatjekket af jordemoder Amelie Jensnäs Joäng

Føles det, som om blodet bare fosser ud, hver gang du har menstruation? Selv om det måske ikke er noget, du ser frem til, er menoragi (dvs. kraftig menstruation) i de fleste tilfælde helt normalt. Men hvad betragtes egentlig som kraftig menstruation? Hvilken menstruationsbeskyttelse kan du bruge? Og hvornår bør du søge læge? Alt det ser vi nærmere på her!

Hvad betyder menoragi?

Menoragi er regelmæssigt tilbagevendende blødninger, der er kraftigere og varer længere end gennemsnittet. Som med alt andet, der har med vores kroppe at gøre, varierer menstruationen jo fra person til person, og hvor meget man bløde kan også variere fra gang til gang. Det er faktisk ret almindeligt at have menoragi, og så mange som 10-20 procent har det.

Hvad betragtes som kraftig menstruation?

Plejer du at se ned i dine trusser, når du skal skifte menstruationsbeskyttelse, og tænke, at det her jo føles som urimeligt meget blod? Så er du ikke alene. Men der kommer faktisk ikke så meget blod ud under menstruationen, som man måske tror. I løbet af hele menstruationen plejer der faktisk normalt kun at komme omkring 2-3 spiseskefulde, og det meste kommer i løbet af dag 1-3, hvor menstruationen normalt er kraftigst.

Hvis der kommer mere end 5 spiseskefulde, dvs. 80 milliliter, og menstruationen varer i mere end 7 dage, plejer man at sige, at man har en kraftig menstruation, dvs. menoragi. Og så tænker du sikkert, hvad du skal bruge den information til. Man har normalt hverken tid eller det rigtige udstyr til at opsamle og måle alt menstruationsblodet i løbet af en menstruation. Heldigvis er der nogle andre metoder til at se, om der kommer en usædvanlig mængde blod under menstruationen!

Tre tegn på kraftig menstruation

  • Du er nødt til at skifte bind, tampon eller menstruationstrusser eller at tømme menstruationskoppen hver time flere timer i træk for ikke at bløde igennem.
  • Der kommer store klumper blod ud under din menstruation.
  • Der kommer meget menstruationsblod på én gang – som et splash, der har samlet sig i vaginaen.

Hvis man mister store mængder blod, når man har menstruation, er man som regel nødt til at holde øje med sit jernniveau, da blod indeholder jern. Når jernniveauet er lavt, kan man føle sig usædvanligt træt og energiløs og få hovedpine. Tal med en gynækolog eller en ungdomsmodtagelse for at få hjælp og råd til, hvordan du kan håndtere det.

Det kan være godt at vide, at der også er forskellige sygdomme, som kan påvirke mængden af menstruationsblod – endometriose og adenomyose er to eksempler. Derfor kan det være en god idé at søge hjælp hos en gynækolog, ungdomsmodtagelse eller læge for at få undersøgt en ekstra gang, at alt er, som det skal være, hvis du har kraftig menstruation.

Kraftig menstruation med store klumper

Et af de mest almindelige tegn på, at du har en kraftigere menstruation, er, at der kommer store klumper af blod ud. Det skyldes, at blodgennemstrømningen er hurtigere og kraftigere, end kroppen kan klare, og så størkner blodet. Men du behøver ikke at være bekymret. Klumper i menstruationsblodet kan se skræmmende ud, men det er faktisk ret almindeligt. Et tidligt tegn på, at du er kommet i overgangsalderen, er en ændring i dit blødningsmønster, hvilket kan resultere i kraftigere blødninger med disse klumper i. Man kan også få blodklumper i menstruationsblodet, hvis man har mindre blødninger.

Kraftig menstruation, der ikke stopper

Nogle gange kan det føles, som om menstruationen aldrig holder op, og nogle gange kan det være, at den nærmest ikke holder op. Hvis menstruationen varer længere end syv dage, kan det være et tegn på, at noget ikke er helt, som det skal være. En gang er ingen gang, men hvis du oplever kraftigere menstruation end normalt, usædvanligt lange menstruationer eller har haft uregelmæssig menstruation i flere måneder i træk, er det en god ide at kontakte en gynækolog eller ungdomsmodtagelse.

En ændring i blødningsmønstret kan også være et tidligt tegn på, at du er kommet i overgangsalderen. Da kan du fx opleve, at du pludselig får usædvanligt kraftig menstruation, selv om du ikke har haft det før.

Tips ved kraftig menstruation

Vi er mange, som har oplevet, at vi konstant kaster et blik på bukserne i spejlet eller vågner op i panik midt om natten, når vi føler, at menstruationsbeskyttelsen ikke er nok, så blodet lækker ud på det nyvaskede sengetøj. Måske har du aflyst noget, du havde glædet dig til, af frygt for at bløde igennem? Desværre har forskerne endnu ikke fundet en løsning, der kan få vores menstruation til at forsvinde, når den ikke lige passer, men som en trøst er der et par ting, du kan prøve de dage, hvor din menstruation føles som en vandhane, der er skruet helt op for!

Lyt til kroppen

Prøv at notere, hvor meget menstruationsblod der ser ud til at komme i forbindelse med hver menstruation. Gør det lidt sjovere med en ekstra fin notesbog, eller brug en af de mange apps, der findes i dag, til at holde styr på din menstruation. På den måde kan det være nemmere at forudsige, hvilke dage din menstruation er kraftigere, og du kan også se pludselige forandringer i din menstruation.

Brug menstruationsbeskyttelse, der er specielt designet til kraftig menstruation

Det kan være en rigtig gamechanger at finde den helt rigtige menstruationsbeskyttelse til lige netop dig! Vær ikke bange for at eksperimentere med forskellige typer menstruationsbeskyttelse til forskellige typer flow, hvis det, du bruger nu, ikke fungerer. At finde det, der passer til lige netop din krop, kan give lidt ekstra sikkerhed og en følelse af frihed.

Bed din gynækolog eller ungdomsmodtagelse om råd

Selv om det er meget almindeligt at have kraftig menstruation, og det ofte kan føles, som om der kommer mere blod, end der faktisk gør, er det aldrig forkert at søge råd hos en gynækolog eller ungdomsmodtagelse.

Produkter, der egner sig til kraftig menstruation

Hvilke typer menstruationsbeskyttelse egner sig så bedst, når man har en kraftigere menstruation end normalt? På de dage, hvor din menstruation aldrig ser ud til at mindske, er det en god ide at sørge for, at du har den rigtige type menstruationsbeskyttelse. Her får du vores bedste tips til menstruationsbeskyttelse til dig, der har kraftig menstruation!

Bind til kraftigt flow

Det bedste bind til større mængder menstruationsblod er et ekstra langt bind med vinger og en ekstra absorberende effekt. Til natten er der særlige natbind, som er bedre til at absorbere dit flow, når du ligger ned.

Menstruationskop til kraftigt flow

Et andet godt produkt, når du har ekstra kraftig menstruation, er en menstruationskop. Menstruationskoppen kan kombineres med bind eller menstruationstrusser, hvis du har kraftig menstruation.

Menstruationstrusser til kraftigt flow

Genanvendelige menstruationstrusser er også en god løsning, da der findes trusser, som er specielt designet til et kraftigt flow. Der findes også genanvendelige menstruationstrusser til brug om natten. Disse har en forlænget absorberende midte, som opsuger dit flow, uanset hvordan du bevæger dig i løbet af natten!

Behandling for kraftig menstruation

Der er helt sikkert hjælp at hente, hvis du føler, at menstruationssituationen er helt uholdbar. For eksempel kan nogle præventionsmidler mindske mængden af menstruationsblod. Desuden findes der håndkøbsmedicin i form af tabletter mod kraftig menstruation. Der findes også receptpligtig medicin, som du kan få ordineret af en læge. Kontakt en gynækolog eller ungdomsmodtagelse for at få hjælp til at finde den rette behandling til lige netop dig, og brug selvfølgelig altid medicinen i henhold til indlægssedlen.

Andre årsager til kraftig menstruation

Der er som regel ikke noget enkelt svar på, hvad årsagen til kraftig menstruation er, men der er et par ting, som muligvis kan påvirke, at man bløder ekstra meget:

  • Hormonel ubalance. Hormonerne østrogen og progesteron påvirker næsten alt, der har med din menstruation at gøre. Så hvis der er noget galt med niveauerne af disse hormoner, kan det påvirke din menstruation.
  • Sygdomme som PCOS, endometriose og adenomyose kan påvirke både menstruationens varighed og mængden af blod. Stress kan (selvfølgelig …) også forstyrre menstruationen.
  • Medicinske behandlinger, der påvirker livmoderen, kan gøre menstruationerne kraftigere. Der er også nogle præventionsmidler, fx kobberspiral, som kan gøre, at du bløder mere under din menstruation.
  • Perimenopausen kan gøre, at du pludselig får usædvanlig kraftig menstruation, selv om du ikke har haft det før. Gennemsnitsalderen for overgangsalderen er omkring 50 år.
  • Efter graviditet og fødsel er livmoderen større, hvilket kan medføre kraftigere menstruation. I de første par uger efter en fødsel har man kraftige blødninger, som kaldes barselsflåd. Det kommer fra det sår, der opstår, når moderkagen er løsnet, og det er ikke det samme som en almindelig menstruation.

Vanliga frågor

Upptäck mer

Bliv medlem – få flere tips og råd om menstruationscyklussen

Bliv medlem af Club Libresse for at få tips og råd om menstruation og menstruationscyklussen og være blandt de første til at høre om vores nyheder, samarbejder, konkurrencer og kampagner! Derudover får du 10% rabat på menstruationstrusser og menstruationskopper i vores e-handel*

Medicinsk ansvarsfraskrivelsesklausul

Informationen på denne side er læst og godkendt af Libresses jordemoder Amelie Jensnäs Joäng. Den medicinske information i denne artikel stilles dog kun til rådighed i informationsøjemed og må ikke bruges til at stille diagnoser eller udføre behandlinger. Konsultér altid din læge for at få information om specifikke helbredsmæssige tilstande.