Menstruationssmerter – ALT du behøver at vide!

Det begynder at føles mærkeligt. En ubehagelig, krampagtig smerte, som ligesom bevæger sig rundt nede i maven. Ikke som mavesmerter, men stadig smerter i maven... Byd velkommen til menstruationssmerter – for nu er de kommet til byen!

De fleste – men ikke alle – lider af menstruationssmerter eller ubehag før og under deres menstruation. Det betyder, at stort set alle føler en smule (eller meget) smerte, når menstruationen kommer. Men det er ikke farligt – bare anstrengende. Hvor slemt det er, afhænger af mange ting, for vores kroppe er forskellige. Nogle vil aldrig opleve nogen smerter, andre får dem altid, og nogle får dem sommetider.

Det er normalt sådan, at smerten føles lidt som kramper i bækken, ryg, lår eller mave. Oftest starter den lige under navlen og stråler ud mod lårene og ryggen. Det er lidt forskelligt fra gang til gang, hvordan det føles. Nogle gange bemærker du det næppe – men din næste menstruation kan gøre så ondt, at du bliver dårlig. Menstruationskramper kan også gøre, at du får diarré, hovedpine og bliver lidt svimmel. Overhovedet ikke sjovt.

Livmoderen, hvor menstruation og slimhinden kommer fra, er en stor muskel. Når den mærker, at det er på tide at komme af med den behagelige rede, som den har gemt ægget i (ægget, der ikke blev befrugtet), begynder livmoderen at trække sig sammen. Det gør den, så menstruationen – det ubefrugtede æg, der er blevet til menstruation – kan komme ud. Og det er det, der gør ondt – og det vi kalder menstruationssmerter. Da den nedre del af livmoderen sidder højt i skeden, kan kramperne fortsætte hertil. Men det er ikke kun livmoderen, som vi skal skyde skylden på. Alle de nerver, der er omkring den, er heller ikke uskyldige – de påvirkes af kramperne i livmoderen, og det er dem, du kan takke for smerterne i lysken, ryggen og benene. Diarréen er de imidlertid ikke skyld i, det er i stedet hormonet prostaglandin, der forårsager det.

Alle kroppe er forskellige, og hvad der føles godt for en, passer måske slet ikke til en anden. Men der er nogle ting, der normalt føles godt for de fleste.

• Varme får kroppen til at slappe af og reducerer ofte kramper. At tage et varmt bad eller at lægge en opvarmet pude eller et varmt tæppe der, hvor det gør ondt. Eller binde et tørklæde rundt om hofterne.
• Bevægelse gør, at kramperne løsnes lidt. Dans, gå, eller lav en hård omgang yoga – gør, hvad du har lyst til (også selvom du måske ikke har vildt meget lyst, når du har ondt). Fysisk aktivitet kan lindre både smerte og anspændthed.
• Massage! Nydes af mange, og er perfekt, når menstruationen er smertefuld. Bed nogen med varme hænder om at massere, så giver kramperne sig modvilligt (og det takker vi hormonerne for – berøring gør nemlig, at et hormon, der giver smertelindring, udskilles)
• Spis og sov godt! Det er måske trivielt – men hvis kroppen er træt eller sulten, så har den sværere ved at håndtere smerten.
• Viden! Ja, vi ved det godt – det lyder måske lidt mærkeligt. Men hvis du lærer, hvor smerterne kommer fra, eller hvad der trigger dem for dig, så er de lettere at håndtere. Så skriv en lille smertedagbog, så ser du måske et mønster, der kan hjælpe dig mod menstruationssmerter.

Men hvis man har så ondt, at ingenting fungerer? Så kan man tage piller mod menstruationssmerter. På hylden med håndkøbsmedicin på apoteket finder du blandt andet Naproxen, paracetamol og ibuprofen – de kan blive dine bedste venner, når du har ondt. Et godt tip er at tage pillerne, så snart du føler, at smerten er på vej (eller hvis du har meget regelmæssig menstruation, kan du tage dem, lige inden du får ondt), så vil smertelindringen have den allerbedste effekt! En ting, der er god at vide, er, at virkningen ikke er nær så effektiv, hvis du kun tager smertestillende med paracetamol – derfor er det godt at kombinere med en medicin som ibuprofen. Det kan dog være, at du ikke kan tåle det grundet allergier eller andre ting, så tal altid med personalet på apoteket først, så de kan hjælpe dig!

Så er der menstruationssmerter, der er så ekstreme, at du overhovedet ikke kan fungere. Her er det ikke rigtigt menstruationssmerter længere, dette kaldes dysmenoré. Det kan igen være et tegn på endometriose – en sygdom forårsaget af celler, der ligner menstruation, men som falder uden for livmoderen og sidder fast, bliver betændte og frygteligt smertefulde. Føler du, at dine menstruationssmerter er skruet op til maksimum ved mere end én lejlighed, skal du kontakte lægen og bede om hjælp!

Det kaldes jo menstruationssmerter (eller underlivssmerter), det vil sige smerter og menstruation. Men kan du have menstruationssmerter uden at have menstruation? Ikke hvis man skal være præcis med ordene. Men man kan få nøjagtig den samme smerte, på samme sted – men uden menstruation. Hvad er det? Her er en liste over ting, det kan være:

• Graviditet – et tidligt symptom på graviditet er faktisk murrende smerter i maven.
• PCOS – en sygdom, der kan forårsage cyster på æggestokkene. Når cysterne brister, kan smerten føles som menstruationssmerter.
• Endometriose – denne sygdom kan forårsage menstruationssmerter, selv når der ikke er nogen menstruation på vej.
• Cyster – alle kan opleve at få dem, og de er ufarlige. Men når de brister... så gør det ondt.
• IBS – følsom tarm, kan forårsage kramper i maveregionen, som føles meget ligesom menstruation.
• Ægløsning og Mittelschmerz – du får simpelthen smerter i den side, hvor ægget løsner sig. Dette kan vare fra et par timer og op til tre dage.