Sådan indføres en tampon
Det er naturligt at føle sig lidt overvældet, første gang du prøver at indføre en tampon, men du vil hurtigt lære det.
Tamponer fås i forskellige størrelser med sugeevner, der passer til menstruationens styrke, fra let til kraftig. Begynd med en mini tampon, hvis det er første gang du bruger tampon for at se, om det er noget for dig.
Først skal du vaske hænder grundigt. Hvis du ikke er sikker på, hvordan du skal indføre tamponen korrekt, er det en god idé først at undersøge, hvor den skal hen. Brug et spejl eller dine fingre til at finde dine kønslæber – de læber, der dækker indgangen til skeden. Du skal indføre tamponen mellem kønslæber.
Først skal du vaske hænder grundigt. Hvis du ikke er sikker på, hvordan du skal indføre tamponen korrekt, er det en god idé først at undersøge, hvor den skal hen. Brug et spejl eller dine fingre til at finde dine kønslæber – de læber, der dækker indgangen til skeden. Du skal indføre tamponen mellem kønslæberne.
Derefter skal du fjerne tamponens omslag og folde snoren ud – dette er vigtigt, så du kan fjerne tamponen senere. Hold nu tampon i enden med snoren, og find en behagelig stilling – det er bedst at stå med den ene fod på toiletlåget eller sidde på hug.
Prøv at slappe af i skedens muskler – det er dem, du bruger til at holde urin tilbage. Hvis du strammer disse muskler, er det meget sværere at indføre en tampon. Tag derefter en dyb indånding. Ånd ud og skil kønslæberne, find skedeåbningen, og skub forsigtigt tamponen op skråt ud mod lænden (dvs. ikke lige op). Skub forsigtigt tamponen på plads, så langt som din finger kan nå. Snoren skal hænge uden for skeden.
Når tamponen er indført, vil den ikke genere dig. Hvis den gør, er tamponen ikke indført korrekt, og det kan være nødvendigt at skubbe den lidt længere ind eller tage den ud og prøve igen med en ny tampon. Du ved, at du har indført tamponen korrekt, hvis du ikke kan mærke den. Og bare rolig. En tampon kan aldrig komme for langt ind, for indgangen til livmoderen er for lille til at få en tampon i gennem. Husk at vaske hænder grundigt bagefter.