Personlig hygiejne, menstruation og velvære
Efter puberteten er du nok begyndt at tænke mere over, hvor ofte du skal vaske dig, og hvilke produkter du skal bruge – og ikke kun pga. menstruationen.
Først og fremmest vil du begynde at svede steder, hvor du ikke har svedt før. Sveden kan lugte stærkere, specielt i skridtet og under armene. Uanset hvilken tid på måneden det er, giver en renhedsfølelse dig selvtillid. Derfor er det vigtigt for dig, at din personlige hygiejne passer ind i din dagligdag.
Uanset hvor kraftig eller let din menstruation er, så kan det være, at du føler dig mindre ren og frisk end på de dage, hvor du ikke bløder – det er ikke, fordi blod er beskidt eller lugter dårligt. Under menstruation kan hormonelle forandringer, blod og udflåd ændre pH-værdierne i din vulva og i skeden. Det betyder, at din lugt bliver anderledes, og til tider øge risikoen for bakterielle infektioner. Så, hvordan kan du bedst sørge for at din V-zone føles frisk?