Den er ikke altid til at stole på, den der menstruation. Nogle kan stille uret efter deres, mens andre har vænnet sig til en uventet overraskelse hver eller hver anden måned (tip: Det er her, menstruationstrusserne kan hjælpe – de ser ud og føles som helt almindelige trusser, bortset fra at de også absorberer menstruation og udflåd).

Selv om det er almindeligt at have uregelmæssig eller udebleven menstruation på et eller andet tidspunkt i livet, så er det godt at vide, hvorfor den ikke er regelmæssig, og om det er noget, du bør få undersøgt. Her ser vi nærmere på årsagerne og giver svar på, hvornår du bør søge læge.

• Hvad betragtes som uregelmæssig menstruation?
• Årsager til forsinket menstruation
• Uregelmæssig menstruation i teenageårene og puberteten
• Kan stress forsinke menstruationen?
• Uregelmæssig menstruation efter graviditet
• Andre årsager til uregelmæssig menstruation
• Pludselig uregelmæssig menstruation, og hvornår du bør søge læge

Uregelmæssig menstruation kan betyde lidt forskellige ting. Det kan være, at man får menstruation ofte, for tidligt i forhold til, hvad man er vant til, eller at menstruationen kommer to gange på en måned (hvilket kaldes metroragi). Det kan også betyde, at menstruationen beslutter sig for slet ikke at komme en måned (amenoré) eller kun et par gange om året, hvilket kan indebære, at man har PCOS (polycystisk ovariesyndrom). Eller også vælger man at stoppe eller udskyde sin menstruation frivilligt. Uregelmæssig menstruation er altså, når blødningsmønstret ikke følger menstruationscyklussen, og man enten har for lidt eller næsten ingen menstruation eller meget mere, end man bør eller plejer at have.

Alle ovenstående situationer betragtes som uregelmæssig menstruation, og for hver situation findes der en menstruationsbeskyttelse. En kraftig menstruation kan kombineres med bind til et kraftigt flow, en uregelmæssig menstruation kan drage nytte af menstruationstrusser (som ser ud og føles som almindelige trusser), og små mængder menstruation kan gå fra at blive opfanget af et bind til lette blødninger til at blive håndteret af et trusseindlæg mod slutningen af menstruationen.

Så vi ved med sikkerhed, at menstruationen kan være uregelmæssig eller endda helt udeblive. Men hvad skyldes det? Her er de mest almindelige årsager til forsinket eller udebleven menstruation:

• Hormonerne lærer menstruationscyklussen at kende i puberteten og teenageårene, hvilket kan føre til uregelmæssig eller udebleven menstruation i de første år efter menstruationens begyndelse.
• Graviditet og fødsel påvirker også menstruationscyklussen og hormonerne.
• Stress.
• Præventionsmidler.
• Overgangsalderen.
• Uregelmæssig menstruation er også almindeligt, når livssituationen ændrer sig pludseligt.

En konstant forandring i både krop og sind – puberteten i en nøddeskal. Et tegn på pubertet er netop menstruation, og det er meget almindeligt, at den er uregelmæssig i starten. For at gøre teenagelivet lidt lettere har Libresse udviklet en skøn menstruationstrussekollektion specielt til børn og teenagere! Menstruationstrusserne ser ud som almindelige trusser, bortset fra at man også kan bløde i dem i op til 12 timer.

I løbet af puberteten er hormonerne nødt til at lære menstruationscyklussen at kende. Når den første menstruation er kommet, er det en god idé at være forberedt på, at det kan vare både seks måneder og to uger, inden den næste kommer. Der er altså ikke nogen garanti for, at den næste menstruation kommer efter nøjagtig 28 dage, hvilket normalt betragtes som en gennemsnitlig længde på menstruationscyklussen.

Ja, stress påvirker menstruationscyklussen (og hele kroppen) mere, end man måske tror. En ny skole, et nyt job eller en flytning, som man har forberedt sig på i et stykke tid, kan sætte en kæp i hjulet for menstruationscyklussen. Og det samme gælder, hvis man har konflikter eller problemer med venner, familie eller kæresten. Det kan få kroppen til at reagere med stress, og et hormon kaldet kortisol begynder at fylde for meget i kroppen. Dette kan forstyrre mængden af østrogen og progesteron (altså de hormoner, der har ansvaret for, at menstruationen kommer som den skal), hvilket gør din menstruationscyklus langsommere og mere uregelmæssig. Da kan menstruationen komme for tidligt, udeblive eller komme oftere.

En anden type stress, der påvirker menstruationscyklussen, er fysisk stress. Hvis du træner meget, men ikke spiser nok eller ikke restituerer dig ordentligt – ja, så kan menstruationen holde op med at komme. Hvis du hurtigt tager meget på, kan det også have en indvirkning.

Graviditet og fødsel påvirker menstruationscyklussen på forskellige måder. Det sker først og fremmest ved at menstruationen holder pause, mens du er gravid, idet udebleven menstruation er et af de tidligste tegn på graviditet. Derudover sker der mange andre ting i kroppen under en graviditet, og det har stor indflydelse på hormonerne. Det indebærer også, at kroppen har brug for tid til at finde tilbage til sin rytme efter at have båret og født et barn. Derfor går der ofte et stykke tid, før menstruationen vender tilbage efter en fødsel – mindst seks uger. Hormonerne er også nødt til at genfinde deres rette niveau og føle sig hjemme i en krop, der har ændret sig! Hvis man ammer, plejer menstruationen ikke at dukke op igen, før man er holdt op med at amme eller har mindsket amningen kraftigt. Derfor er det meget almindeligt at have uregelmæssig menstruation i de første par cyklusser, efter at menstruationen er kommet tilbage efter en graviditet. Da undersøger mange, hvilken menstruationsbeskyttelse de skal bruge fremover. Multifluid-menstruationstrusserne, der ud over menstruationsblod og udflåd også kan håndtere et par dråber urin? Eller kan det være en god idé at skifte fra tampon til bind, eller prøve menstruationstrusser eller en menstruationskop, som ligesom bind, fås til forskellige flow? Menstruationskoppen kan også kombineres med et bind eller menstruationstrusser til kraftigt flow.

Som du sikkert allerede har gættet, forårsages uregelmæssig menstruation af hormoner. Og ud over pubertet, stress og graviditet er prævention noget, der påvirker hormonerne. Det indebærer, at p-piller, spiraler, p-stave og lignende kan medføre forsinket eller endda udebleven menstruation. Det skyldes, at hormonerne i præventionsmidlet er nødt til at lære at samarbejde med dine egne hormoner. Det kan ske hurtigt eller tage et par måneder eller tre – så vær god mod og tålmodig med din krop, som kæmper så godt den kan med alt det nye!

Noget andet, der påvirker hormonerne, er overgangsalderen og tiden op til den – altså perimenopausen. Den medfører, at mængden af hormonerne østrogen og progesteron gradvist falder, og at ægløsningen kommer ud af rutinen. Det gør menstruationen uregelmæssig, indtil den til sidst giver op og stopper for altid.

Aborter kan også medføre, at menstruationen bliver unormal og ikke følger sit sædvanlige mønster, da kroppen er begyndt at gøre sig klar til noget andet end at følge sin menstruationscyklus.

Pludselig uregelmæssig menstruation, og hvornår du bør søge læge

Så der er mange grunde til, at din menstruation kan udeblive, være uregelmæssig eller forsinket. Som vi har set, kan det altså skyldes årsager som pubertet, graviditet, stress, overgangsalder eller præventionsmidler. Som regel reguleres menstruationscyklussen, så den bliver normal igen. Det er dog stadig vigtigt at holde øje med eventuelle menstruationsproblemer, da der kan være andre underliggende årsager til, at menstruationen udebliver eller er forsinket. Så skriv ned, hvornår og hvor kraftig menstruation du har (eller følg den via Libresses menstruationskalender), og hvis din menstruationscyklus ikke er blevet normal igen efter tre måneder, bør du kontakte din læge, en ungdomsmodtagelse eller en jordemoder for at sikre dig, at alt er i orden! Det er også en god idé at få foretaget de gynækologiske celleprøver, der anbefales til din aldersgruppe.

Informationen på denna sida är läst och godkänd av Libresse barnmorska. Den medicinska information som finns i denna artikel tillhandahålls dock endast i informativt syfte och får inte användas för att ställa diagnoser eller utföra behandlingar. Rådfråga alltid din läkare för att få information om specifika hälsotillstånd.