Bakteriel vaginose – problemer med udflåd, som lugter dårligt

Faktatjekket af jordemoder Amelie Jensnäs Joäng

Er der noget, der ikke føles helt rigtigt dernede? Har udflåddet fået en anden farve og lugt? Klør det mellem benene i tide og utide? Så har du måske fået den mindre behagelige infektion bakteriel vaginose – men bare rolig, den kan behandles. Her er alt, du har brug for at vide!

• Hvad er bakteriel vaginose?
• Hvorfor får man bakteriel vaginose?
• Symptomer på bakteriel vaginose
• Bakteriel vaginose eller svamp?
• Bliv testet for bakteriel vaginose
• Behandling af bakteriel vaginose
• Bakteriel vaginose og graviditet
• Kan man forebygge bakteriel vaginose?

Vaginaen er en unik og lidt ekstra særlig del af kroppen. Det er et sted, hvor et helt økosystem af naturlige bakterier, svampe og andre organismer lever i harmoni … Ja, i hvert fald det meste af tiden. At bevare denne skønne balance (som også kaldes den vaginale bakterieflora) er en vigtig del af vores intime hygiejne, og den kræver normalt ikke megen vedligeholdelse. Vi har nemlig venlige bakterier, som gør vaginaens pH-balance ubehagelig for dårlige bakterier og beskytter os mod infektioner. Men nogle gange kan mængden af gode bakterier falde, og så kan mængden af de der dårlige bakterier stige og forårsage bakteriel vaginose, altså en infektion i vaginaen, der skyldes en ubalance i underlivets naturlige bakterieflora.

Bakteriel vaginose er ikke farligt, men det kan klø og irritere. Men hvis du opdager, at du har tilbagevendende problemer, kan det være en god ide at søge lægehjælp.

Men hvordan får man så bakteriel vaginose, tænker du sikkert? Der er et par ting, som kan forårsage bakteriel vaginose – her er de mest almindelige:

Ubeskyttet sex

Ubeskyttet sex? Så tror du måske, at bakteriel vaginose smitter efter sex – det gør det ikke. Ubeskyttet sex kan dog øge risikoen for bakteriel vaginose, fordi sæd kan påvirke den naturlige pH-balance i underlivet.

Almindelig sæbe i underlivet

Hvis man vasker sig med sæbe inde i skeden, kan det have den modsatte effekt og skabe en ubalance i underlivet med ildelugtende bakterier, der fører til bakteriel vaginose. Man ville måske ønske, at underlivet duftede af roser, men faktum er, at det bør have sin egen naturlige duft, og det er helt normalt. Det er endda sådan, at skeden har en superfunktion, der gør den i stand til at rense sig selv ved hjælp af udflåddet – sejt, ikke? Hvis du vil vaske de ydre dele af underlivet, dvs. vulva, kan du nøjes med at bruge lunkent vand eller kombinere det med en intimvask, som er ekstra skånsom mod underlivet og efterlader det frisk og rent.

Menstruationsbeskyttelse, som ikke skiftes tilstrækkeligt ofte

Det kan virke besværligt at skulle holde styr på, hvornår du sidst har skiftet menstruationsbeskyttelse, men det er ikke en dårlig ide. Menstruationsblod har nemlig en lidt højere pH-værdi og kan skabe ubalance i underlivet, hvis du skifter menstruationsbeskyttelse for sjældent. Man plejer at anbefale, at man skifter menstruationsbeskyttelse cirka hver fjerde time – sæt en alarm, hvis du har svært ved at huske det!

Faktisk har mange mennesker med bakteriel vaginose slet ingen symptomer. Så det kan altså være, at man ikke opdager det med det samme. Men de tegn, der viser sig, er som regel:

• Ildelugtende udflåd, der kan lugte lidt af fisk
• Vandigt og hvidt eller gråt udflåd
• Udflåd, der indeholder lidt blod

Kløe, svie eller smerter er ikke altid et symptom på lige netop bakteriel vaginose, men det kan være tegn på en anden tilstand, som kræver behandling. Derfor er det en god ide at kontakte en læge, jordemoder eller ungdomsmodtagelse for at få hjælp og den rette behandling.

Bakteriel vaginose og svamp kan have ret ensartede symptomer, fx kløe i underlivet og udflåd, der lugter dårligt, så det er let at forveksle dem. Men det er vigtigt at finde ud af, hvilket af det man faktisk har, da de forskellige tilstande kræver forskellige behandlinger.

Vi har jo fastslået, at bakteriel vaginose skyldes en ubalance i den vaginale bakterieflora, hvilket skaber en infektion. Og den infektion skal ofte behandles med receptpligtigt antibiotika. Svampen opstår derimod, når mængden af naturlige svampe, der findes i underlivet, øges, og den behandles ikke helt overraskende med håndkøbsmedicin mod lige netop det: svamp.

Hvis du har mistanke om, at du har bakteriel vaginose, kan det være en god ide at konsultere en læge, jordemoder eller ungdomsmodtagelse for at blive undersøgt. Man kan også købe selvtest på apoteket.

Selv om bakteriel vaginose ikke er farlig, kan det være en irriterende tilstand at befinde sig i. Heldigvis er det ret nemt at behandle. Oftest vil en læge ordinere antibiotika til behandling af infektionen. Der findes også husråd og naturmedicin, som siges at hjælpe mod bakteriel vaginose – de har ingen dokumenteret effekt, men nogle mennesker synes, at de hjælper.

Er der brug for medicin?

De fleste, der har bakteriel vaginose, er nødt til at blive behandlet med antibiotika. Det kan enten være en vaginalcreme, vagitorier (altså medicin, som du fører op i skeden) eller tabletter, som du sluger.

Hvis du er gravid og har mistanke om, at du har bakteriel vaginose, er det vigtigt, at du får det undersøgt hos en jordemoder eller læge. Selv om det er meget sjældent, kan bakteriel vaginose nemlig medføre, at barnet fødes for tidligt. Men barnet i livmoderen kan ikke blive smittet, hverken under graviditeten eller fødslen.

For at undgå at få bakteriel vaginose kan det være en god ide at vaske underlivet med lunkent vand eller med en mild og skånsom intimvask, der ikke forstyrrer din naturlige pH-balance. Når du har menstruation, er det også klogt at skifte menstruationsbeskyttelse cirka hver fjerde time – sæt en alarm som påmindelse, hvis du let kommer til at glemme det. Hvis du synes, at ildelugtende udflåd er generende, kan du prøve at bruge trusseindlæg, som du kan skifte ofte, eller prøve menstruationstrusser af åndbare materialer som økologisk bomuld.