Endometriose – årsag, symptomer og behandling

Faktatjekket af jordemoder Amelie Jensnäs Joäng

Usædvanligt kraftige menstruationer og ekstreme menstruationssmerter? Så kan der være en risiko for, at du har sygdommen endometriose. Men hvad er endometriose, og hvad er de mest almindelige symptomer? Er det farligt? Arveligt? Og hvad kan man gøre ved det? Lad os få afklaret nogle spørgsmål!

• Hvad er endometriose?
• Symptomer på endometriose
• Endometriose og IBS
• Udredning af endometriose
• Endometriose og graviditet
• Endometriose under og efter overgangsalderen
• Hvad kan lindre smerten?

Du har måske hørt om det, men hvad er endometriose egentlig? Det er en ofte meget smertefuld sygdom, hvor celler, der ligner livmoderslimhinden (altså den del, der kommer ud, når du har menstruation) havner uden for livmoderen og sætter sig fast på forkerte steder. Cellerne begynder at vokse og forårsage betændelse inde i maven, og da forsøger kroppen at afstøde det væv, der er kommet på afveje. Det er noget, der kan være lige så smertefuldt, som det lyder.

Det væv, der er havnet forkert, vokser ofte til cyster eller arvæv ved æggestokkene, æggelederne, på ydersiden af livmoderen, inde i maven eller i tarmene og blæren – men det kan også dukke op andre steder i kroppen. Når det er ved at være tid til menstruation, fortæller hormonerne, at det er tid til, at livmoderslimhinden begynder at bløde, men så lytter vævet uden for livmoderen også og begynder at bløde, men menstruationsblodet kan ikke komme væk. Det fører til betændelse, kraftige menstruationssmerter, men også til, at det, der lykkes at komme ud, bliver til en kraftig menstruation.

Hvorfor får man endometriose?

Man ved ikke rigtig, hvorfor nogle får endometriose, da der stadig ikke er forsket ret meget i det. Endometriose kan være forfærdelig at leve med, men det er ikke farligt i sig selv. Det er dog til en vis grad arveligt, hvilket indebærer, at du har større risiko for at få sygdommen, hvis nogen i din familie har den. Hvis du har haft bækkenbetændelse eller såkaldt retrograd menstruation, er du også mere tilbøjelig til at udvikle endometriose. Det indebærer, at menstruationsblodet løber tilbage gennem æggelederne til det lille bækken i stedet for ud gennem vaginaen, som det burde. Blodet indeholder endometrieceller, som sætter sig fast på bækkenvæggene og andre organer, hvor de fortykkes og bløder, hver gang du har menstruation. Det mest almindelige er, at man får endometriose i teenageårene, et par år efter den første menstruation, men det kan tage flere år, før man får diagnosen.

Endometriose er beslægtet med adenomyose, som også er en inflammatorisk autoimmun sygdom, hvor endometrieceller vokser ind i livmodermusklen. En anden tilstand, der har lignende symptomer som endometriose, er PCOS (som ikke er en sygdom), men der er nogle vigtige forskelle, det kan være en god ide at kende til.

Der er flere forskellige tegn på, at man har endometriose, og de kan variere fra person til person. Det er heller ikke sikkert, at man har nogen symptomer – der er rent faktisk nogle mennesker, som slet ikke mærker deres sygdom. Men de, der har problemer, får det som regel i anfald, og det bliver værre med jævne mellemrum. Endometriose kan også ændre sig over tid og gå fra at give symptomer et par dage om måneden til at vare i flere måneder i træk. Listen over symptomer er ret lang, og det er vigtigt at tænke på, at man kan have nogle af dem uden at have lige netop endometriose!

De mest almindelige symptomer på endometriose

• Kraftige smerter før og/eller under menstruation
• Smerter under ægløsning eller på andre tidspunkter mellem dine menstruationer
• Smerter trods indtagelse af smertestillende håndkøbsmedicin
• Led- og rygsmerter
• Kraftige, langvarige og i nogle tilfælde uregelmæssige menstruationer
• Smerter, når man tisser eller har afføring, men også andre symptomer, der minder om urinvejsinfektion
• Smerter langt ind i skeden og i maven ved vaginalt samleje
• Symptomer, der ligner IBS, fx oppustet mave
• Blod i urinen eller afføringen, når du har menstruation
• Almen sygdomsfornemmelse, træthed, kvalme og en følelse af at have feber
• Kramper i endetarmen
• Svært ved at blive gravid
• Vægtøgning

Som om det ikke er nok, at endometriose kan forårsage betændelse og kraftige menstruationssmerter, så kan det også medføre tarmproblemer, der minder om IBS. IBS er et syndrom, der giver mave-tarmproblemer, som kan medføre smerter og diarre eller forstoppelse. Hvis du har endometriose, kan du opleve smerter, når du har afføring, kramper i endetarmen, oppustet mave og diarre.

Endometriose er en kronisk sygdom, hvilket indebærer, at den desværre ikke kan helbredes. Da den er kommet for at blive, er man i stedet nødt til at lære, hvordan man kan leve med den. Det vigtige er, at du tør søge hjælp og få en udredning. Det kan tage flere år at få en diagnose, men lad dig ikke skræmme af det, og prøv at holde modet oppe. Stol på dine følelser, og før en dagbog, hvor du skriver ned, hvordan det føles, og hvordan du har det, så er det lettere for sundhedspersonalet at forstå, hvordan lige netop din krop opfører sig.

Desværre findes der ingen specifik test, der kan svare på, om man har endometriose. Hvis du har mistanke om, at du har det, kan du få en henvisning til at få foretaget en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsscanning. Nogle gange kan det også være nødvendigt med en kikkertoperation for at undersøge, om man har endometriose, og da kan man benytte lejligheden til at fjerne cyster og sammenvoksninger forårsaget af endometriose. Endometriose er ikke farlig i sig selv, men personer med sygdommen kan have en let øget risiko for at udvikle kræft. Desværre ved man endnu ikke præcis, hvorfor eller hvem der har en øget risiko.

Behandling af endometriose

Når sundhedspersonalet har konstateret, at det er endometriose, du lider af, er det som regel nødvendigt at behandle symptomerne og smerterne, så de lindres eller forsvinder. For der findes nemlig stadig ikke nogen behandling mod selve sygdommen. Behandlingen varierer, men man arbejder med smertelindring og hormonbehandling – og hvis det ikke hjælper: operation.

Smertelindring indebærer, præcis som det lyder, håndkøbsmedicin eller receptpligtig medicin, der bruges som anvist til at fjerne smerten. Med hormonel medicin er målet at stoppe ægløsning og menstruation – så man ikke får menstruation og problemer på grund af den. Da endometriose forværres af hormonet østrogen (som er til stede i kroppen i varierende mængder under menstruationscyklussen), bruges der ofte p-piller. Dette kan være kombinerede p-piller, der indeholder både østrogen og gestagen, eller medicin, der kun indeholder gestagen eller GnRH-analoger. De fjerner næsten al østrogenproduktion i livmoderen og giver de samme symptomer, som hvis du var i overgangsalderen. Det kan være godt at huske på, at der er forskellige løsninger, som virker forskelligt fra person til person – det er jo meget individuelt, hvordan man reagerer på forskellige hormoner.

Desværre er der mange myter og misforståelser om endometriose. En af de mest almindelige handler om infertilitet og om, at man ikke kan blive gravid – hvilket overhovedet ikke er sandt. Faktisk får tre ud af fire personer med endometriose børn, men det kan være lidt sværere og/eller tage lidt længere tid at blive gravid på normal vis. Så er der hjælp at hente takket være en såkaldt IVF-behandling. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor det kan være sværere at blive gravid, hvis man har endometriose, men her er nogle mulige forklaringer:

• En vis vævsvækst i æggelederne, som kan opstå i forbindelse med endometriose, kan forhindre et æg i at bevæge sig ned i æggelederne, hvor det befrugtes.
• Den betændelse, der opstår på grund af endometriose, kan reducere ægkvaliteten eller forstyrre embryoimplantationen.

En anden almindelig misopfattelse er, at graviditet kan helbrede endometriose – det er overhovedet ikke rigtigt! Nogle bliver symptomfri under graviditeten, mens andre får værre symptomer, når de er gravide. Kan man så få endometriose efter en graviditet? En graviditet kan ikke i sig selv forårsage endometriose, men i nogle tilfælde kan det forværre symptomerne. Endelig kan det være godt at vide, at et kejsersnit kan øge risikoen for en forværring af endometriosen, men det er sjældent.

Hvad sker der så med endometriosen, når man kommer i overgangsalderen? Nu har du måske indset, at endometriose i høj grad hænger sammen med vores hormoner. Når overgangsalderen indtræffer, falder de naturlige hormonniveauer, hvilket normalt fører til, at symptomerne mindskes eller forsvinder. Når man ikke har menstruation, har man ganske enkelt ingen symptomer.

Ud over medicin eller operation mod smerterne ved endometriose er der studier, der viser, at antiinflammatorisk kost kan hjælpe. Der er dog ingen garanti for, at en bestemt diæt kan reducere symptomerne.