Få mere at vide om toksisk shock syndrom – TSS
Toksisk shock syndrom, TSS eller tampon sygdom – ”kært” barn har mange navne – men hvad er det?
TSS (toksisk shock syndrom), også kaldet tamponsyge, er i dag meget sjældent. Det er godt at vide, at de fleste tilfælde af TSS ikke har noget at gøre med menstruation eller brug af tamponer, men eftersom det er en dødelig sygdom, er det også supervigtigt, at du har styr på, hvad det er for noget.
Så hvad er TSS?
TSS, toksisk shock syndrom, er en meget sjælden men livstruende bakterieinfektion, som kan give alvorlige skader på hud og organer, hvis den ikke behandles. Sygdommen forårsages af en gift, som produceres af gule stafylokokker. Bakterierne kan formere sig, hvis de i længere tid kommer i kontakt med blod i et sår eller menstruationsblodet i en tampon. Giften får kroppen til at gå i en choktilstand, deraf navnet, hvilket indebærer, at blodtrykket falder rigtig meget, og at kroppens væv ikke får tilstrækkeligt med ilt. Choktilstand skal intensivbehandles med væske og antibiotika så hurtigt som muligt.
Hvad er symptomerne på TSS, toksisk shock syndrom?
Det er godt at have styr på og være opmærksom på symptomerne, især hvis du har menstruation og bruger tampon. Det vigtigste symptom at huske er høj feber, 39°C og derover. Har du det og nogle af de andre symptomer, skal du straks søge hjælp på en akutmodtagelse.
TSS-symptomer:
- Høj feber 39°C
- Hovedpine
- Svimmelhed og koldsved
- Hævede håndflader og fodsåler
- Opkast eller diarré
- Ømme muskler
- Rødme i øjnene eller på huden
- Ildelugtende udflåd hvis du har menstruation og bruger tampon
Hvorfor kaldes det tamponsyge?
TSS, toksisk shock syndrom, blev kendt i 70’erne og fik navnet tamponsyge, da der var en del personer, der brugte tampon, som blev syge. Men i dag ved man, at alle kan få TSS, uanset om man har en livmoder eller ej. Det mest almindelige er at få sygdommen i forbindelse med en infektion i huden, for eksempel en infektion i et operationssår. Så de fleste tilfælde af TSS har altså ikke noget med menstruation eller brug af tampon at gøre.
Hvordan mindskes risikoen for TSS?
Selvom TSS langt fra altid kan sættes i forbindelse med tamponer, er det stadig vigtigt at have styr på sygdommen og gøre, hvad man kan, for at minimere risikoen for at blive ramt.
- Skift tampon mindst hver ottende time – sidder den for længe, kan den danne grobund for bakterier.
- Vask hænderne grundigt før og efter, du skifter tampon, og overvej at skifte tampon, efter du har badet, eftersom de kan suge bakterier fra vandet til sig.
- En sidste ting: Brug den rette tampon – bruger du en tampon, som suger mere, end du bløder, er der risiko for, at den kan forårsage gnavsår i skeden, når du tager den ud. Så husk at få styr på, hvilken sugeevne passer til hvilken dag.
Medicinsk ansvarsfraskrivelse
De medicinske oplysninger i denne artikel tilvejebringes kun som en informationskilde og må ikke bruges til eller lægges til grund for diagnostiske eller behandlingsmæssige formål. Hvis du har brug for vejledning om en specifik medicinsk tilstand, skal du tale med din læge.
