Kraftigere menstruationssmerter end normalt

Faktatjekket af jordemoder Amelie Jensnäs Joäng

Måske kan du nikke genkendende til den der murrende, krampagtige smerte i maven? Men hvor ondt må det egentlig gøre, og hvornår betragtes det som dysmenoré? Er det rimeligt at have ondt, når din menstruation ikke engang er på vej? At have menstruationssmerter er helt normalt, men hvis du oplever, at du har kraftigere menstruationssmerter end normalt, kan det være en god ide at undersøge, hvad årsagen er, og hvad der kan hjælpe på smerterne.

• Kraftige menstruationssmerter – hvad indebærer det?
• Hvis du har ekstreme menstruationssmerter
• Hvad er dysmenoré, og hvordan behandles det?
• Kraftige menstruationssmerter uden menstruation
• Det bedste middel mod kraftige menstruationssmerter
• Hvornår du skal søge læge for stærke menstruationssmerter

En murrende smerte i underlivet og ryggen før og under menstruationen kaldes menstruationssmerter, og det er mest almindeligt i teenageårene og 20-årsalderen. Smerterne skyldes som regel sammentrækninger, når livmoderen udstøder livmoderslimhinden under menstruationen, og de kan ofte lindres med håndkøbsmedicin, som du tager som beskrevet på den indlægsseddel, der ligger i pakken. Det er helt normalt at have menstruationssmerter, men – og det er vigtigt – de skal ikke være så kraftige, at de forhindrer dig i at leve et normalt liv.

Har du kraftige menstruationssmerter, selvom du tager smertestillende medicin? Så kan det være et tegn på, at der er noget galt. Nogle har så kraftige smerter, at de får kvalme, kaster op eller endda besvimer. Andre er nødt til at melde sig syge fra arbejde eller skole og blive i sengen i flere dage. Sådan skal det selvfølgelig ikke være, og hvis du kan nikke genkendende til det, så er det en god ide at søge læge for at få hjælp.

Det er helt normalt at have menstruationssmerter, og det rammer mange fra tid til anden eller ved hver menstruation. Men hvis du oplever ekstreme menstruationssmerter og vrider dig i smerte, så kan det være et tegn på, at du har dysmenoré. Hvis du oplever kraftigere menstruationssmerter end normalt, dvs. dysmenoré, er det vigtigt, at du tager det alvorligt. Dysmenoré er ikke farligt i sig selv, men det kan være et tegn på en af sygdommene endometriose eller adenomyose.

Endometriose og adenomyose er inflammatoriske autoimmune sygdomme, som kan give lignende symptomer, herunder meget kraftige menstruationssmerter, hvilket ofte kan føre til forvirring og fejldiagnosticering. Begge sygdomme skyldes, at livmoderslimhinden vokser uden for livmoderen, men forløbene er forskellige, og derfor er det vigtigt at få stillet den rigtige diagnose for din tilstand.

Menstruation og menstruationssmerter bør ikke påvirke din hverdag og livskvalitet! Hvis du har kraftige menstruationssmerter, kan det være en god ide at kontakte en ungdomsmodtagelse eller gynækolog for at få hjælp.

Dysmenoré er den medicinske betegnelse for kraftige menstruationssmerter og ud over den murrende og krampagtige smerte i underlivet, er den også kendetegnet ved diarré, hovedpine, kvalme og opkastning samt svimmelhed og følelsen af, at man er ved at besvime. De to mest almindelige former for dysmenoré er primær og sekundær dysmenoré. Der findes også en tredje type, kaldet membranøs dysmenoré, hvor man oplever kraftige menstruationssmerter, fordi hele livmoderslimhinden afstødes på én gang i stedet for at falde fra hinanden lidt efter lidt som ved en normal menstruation.

Primær dysmenoré

Hvis du har primær dysmenoré, vil du opleve ekstreme menstruationssmerter allerede i puberteten. Det skyldes ofte en høj koncentration af hormonlignende stoffer i livmoderen. Disse symptomer plejer at aftage med alderen og forsvinder som regel helt, hvis du har født. Primær dysmenoré er den mest almindelige form for dysmenoré.

Sekundær dysmenoré

Sekundær dysmenoré er kraftige menstruationssmerter, der er forårsaget af en underliggende tilstand eller sygdom. Det kan fx skyldes endometriose, myom eller problemer med præventionsmidlet spiral. Sekundær dysmenoré opstår som regel lidt senere, efter at man har haft menstruation flere gange uden smerter. Men der er nogle tilfælde, hvor det kan dukke op tidligere end det.

Sådan behandler du dysmenoré

Hvis du tror, at du har dysmenoré, kan det være en god ide at søge læge. Indtil du er 25 år, kan du henvende dig til en ungdomsmodtagelse; hvis du er ældre, kan du i stedet kontakte en gynækolog. Der kan du kan tale med en jordemoder eller læge om dine problemer.

Afhængigt af hvilken type dysmenoré du har og lige netop dine omstændigheder, kan forskellige behandlinger være passende for dig. Hormonholdige præventionsmidler som p-piller eller hormonspiral er noget, der kan lindre kraftige menstruationssmerter. I nogle tilfælde kan receptpligtig smertestillende medicin også hjælpe, når smerterne opstår. En anden type behandling, der kan hjælpe mod smerter, er TENS, elektriske impulser omkring det område, hvor det gør ondt. Du kan også få hjælp af en fysioterapeut.

Hvis medicin eller hormonbehandling ikke hjælper på dine smerter, kan der være en underliggende årsag til dine smerter, som bør undersøges. Da kan det være nødvendigt at få foretaget en gynækologisk undersøgelse for at finde ud af, om det fx drejer sig om endometriose, myom eller anatomiske forandringer.

Kan man virkelig have menstruationssmerter uden at have menstruation? Hvis man skal tolke det helt bogstaveligt, så er svaret nej, men man kan godt have samme type smerter, på samme sted, uden at have menstruation. Hvis smerterne er kraftige, bør man tage dem alvorligt og undersøge årsagen. Her får du en liste over mulige årsager:

• Graviditet. Et tidligt tegn på graviditet er en murrende smerte i underlivet, som kan minde om lidt kraftigere menstruationssmerter.
• PCOS. PCOS er et syndrom, der kan medføre cyster på æggestokkene. Når cysterne brister, kan du få meget ondt, og smerterne kan føles som menstruationssmerter.
• Endometriose. Sygdommen endometriose kan give menstruationslignende smerter, selv om du ikke har menstruation.
• En cyste, der er bristet. Alle kan få cyster på et tidspunkt, og de er ufarlige. Men når de brister, kan det gøre utroligt ondt.
• IBS. IBS indebærer, at du har en følsom tarm, hvilket kan give kramper i området omkring maven, hvilket kan føles meget som menstruationssmerter.
• Ægløsning og ”mittelschmerz”. Ægløsning finder som regel sted på et tidspunkt midt i din menstruationscyklus, og når ægget frigives, kan du opleve en smerte på den side, hvor ægget sad. Det kan vare fra et par timer og op til tre dage. Tip! Få bedre styr på din ægløsning med vores menstruationskalender.
• Overgangsalderen. Når man kommer i overgangsalderen stopper menstruationen, men sygdomme som livmoderhalskræft, forstørrelse af æggestokkene og muskelknuder i livmoderen bliver mere almindelige. I de tidlige stadier af overgangsalderen kan du opleve kraftigere menstruationssmerter, da blødningsmønsteret ofte ændrer sig.
• Fødsel. Efter en fødsel kan du opleve kraftige menstruationssmerter, når livmoderen trækker sig sammen efter at have været kraftigt forstørret, mens barnet voksede i din mave.

Hvad er så det bedste middel mod kraftige menstruationssmerter? Det er et spørgsmål, der ikke er så nemt at besvare. Vi er alle forskellige, og det, der virker for nogle, virker måske ikke for dig. Giv ikke op, hvis en metode ikke virker for dig – der er flere muligheder og hjælp at hente. Her er en liste over ting, du selv kan prøve for at lindre dine menstruationssmerter:

• Bruge håndkøbsmedicin. Det er en god ide at tage antiinflammatorisk og smertelindrende medicin, så snart du mærker smerterne komme. Nogle gange kan det hjælpe at tage den dagen før, smerterne plejer at komme. Kombinationen af ibuprofen og paracetamol giver ekstra smertelindring, men pas på ikke at overskride den anbefalede dosis ifølge indlægssedlen.
• Varme på det sted, hvor det gør ondt. Varme, fx en varmepude eller varme håndklæder, kan hjælpe med at lindre smerten, fordi varmen gør det nemmere for musklerne at slappe af.
• Fysisk aktivitet. Når man har kraftige smerter, er lysten til at bevæge sig ofte ikke særlig stor, men fysisk aktivitet kan både hjælpe på kraftige menstruationssmerter og forkorte den tid, man har ondt!

En anden almindelig misopfattelse er, at graviditet kan helbrede endometriose – det er overhovedet ikke rigtigt! Nogle bliver symptomfri under graviditeten, mens andre får værre symptomer, når de er gravide. Kan man så få endometriose efter en graviditet? En graviditet kan ikke i sig selv forårsage endometriose, men i nogle tilfælde kan det forværre symptomerne. Endelig kan det være godt at vide, at et kejsersnit kan øge risikoen for en forværring af endometriosen, men det er sjældent.

Hvis du kan genkende smerten, og den påvirker dig, skal du vide, at du kan få hjælp fra en læge, ungdomsmodtagelse eller gynækolog. Ingen bør lide af kraftige smerter, som forhindrer dem i at leve et normalt liv og have det godt i hverdagen. Alle kroppe er unikke og fungerer forskelligt, så symptomer og årsager kan variere fra person til person. At læse om emnet kan hjælpe dig med at forstå, hvad du oplever, og vide, hvornår det måske er tid til at søge hjælp, men kun en uddannet læge, jordemoder eller gynækolog kan stille en diagnose ud fra dine symptomer.