Pubertet
Alle kommer i puberteten før eller siden, men hvordan er det egentlig med pubertet og piger? Hvad er pubertet, hvornår kommer den, og hvad sker der?
Kort sagt er puberteten den proces, som forvandler barnekroppen til en voksenkrop. Men hvornår kommer man i puberteten? Den begynder i alderen 9–14, og der går mellem fire og seks år, før den er færdig med forvandlingen. Ligesom det er forskelligt, hvornår man kommer i puberteten, er det forskelligt, hvor hurtigt forandringerne sker i de forskellige faser. Hvordan piger oplever puberteten, varierer fra person til person. Man kan sige, at stort set alle puberteter er normale, også dem som er meget anderledes.
Hvad er pubertet, hvad sker der?
Puberteten påvirker både kroppen og psyken – kroppen gennemgår mange forandringer. Man får bryster, menstruation, hår i skridtet og under armene osv. Der sker også en masse ting i hovedet – det skyldes til dels hormonerne, som sætter gang i hele pubertetsfesten, og til dels at alle forandringer i kroppen sker så hurtigt, at hovedet har svært ved at følge med.
Pubertet og piger vs. drenge
Det, der sker i kroppen, afhænger af, hvilke kropshormoner man har – xx eller xy. Hvis man har xx, har man en skede, livmoder og alt, der følger med. Har man derimod xy-kromosomer, så har man en penis. Man ved bedst selv, hvilket køn man er, men det tager puberteten dog ikke hensyn til, og den følger den plan, som den har fået fra generne, og former kroppen efter dem. Det betyder, at pigers puberteter ser forskellige ud. Nogle ting, som øget svedproduktion, hår nye steder, bumser og humørsvingninger, gælder for alle. Bryster, bredere hofter, udflåd og menstruation hører til piger med livmoder og skede.
Fælles for alle puberteter er, at de er forskellige. Nogle synes, det er helt o.k. med alle forandringerne og tager det, som det kommer, mens andre synes, det er superhårdt med menstruation, bryster og sådan noget. Uanset hvordan man føler, så varer det ikke for evigt, men er bare en kort periode i et helt liv.
Jeg føler somme tider som om, der er to personer inden i mig. Kan det virkelig være sandt? Jeg er 15 år gammel og forvirret.