Menstruationscyklussens faser og hormonernes indvirkning

Det er dag et, starten på din menstruation, og lige nu er du måske så træt, at blot tanken om at riste et stykke brød får dig til at trykke på snooze-knappen. To uger senere er dit humør bedre, og livet er ikke så hårdt trods alt. Er det noget, du kan nikke genkendende til? Hormonniveauerne forandres under faserne i din menstruationscyklus, og det påvirker det, du foretager dig, og hvordan du har det. Nu skal vi se nærmere på, hvad vi kan forvente os og hvorfor.

• Menstruationscyklussens faser
• Hormoners indvirkning i menstruationscyklussens forskellige faser
• Ofte stillede spørgsmål og svar om hormoner og menstruationscyklussen
• Hvis du har det dårligt i en længere periode

Menstruationscyklussen er den periode som strækker sig fra menstruationens første dag til den første dag i den følgende menstruation. Den gennemsnitlige menstruationscyklus varer 28 dage, fra starten af din menstruation til dagen før din næste menstruation starter. Men alt fra 21 til 40 dage er normalt. Tip: En menstruationskalender/-app kan hjælpe dig med hurtigt og nemt at holde styr på, hvornår du skal have menstruation igen!

Menstruationscyklussen består af fire forskellige faser, hvor der sker forskellige ting i kroppen. Alt fra fortykkelse af livmoderslimhinden til ægløsning, øget udflåd (det er altid rart at have et ekstra trusseindlæg i tasken) og at livmoderslimhinden bløder ud i forbindelse med menstruationen og opfanges af bindet. Eller menstruationstrusserne, som er perfekte til uregelmæssig menstruation, eller når du vil have en sikker beskyttelse i op til 12 timer! Det er hormoner, der får alt dette til at ske i vores krop, men hvad du måske ikke ved, er, hvordan de også kan påvirke vores velbefindende og præstationsevne. Så lad os se nærmere på det!

Hormoner er uforudsigelige. De påvirker ikke kun dit velbefindende, de spiller også en stor rolle for dit energi- og koncentrationsniveau, din sult og (overraskende nok) din kropsstyrke. Så det er helt normalt, at alle disse ting forandres under hele din menstruationscyklus, når hormonerne kommer og går!

Dag 1-7, også kaldet menstruationsfasen

Goddag til menstruation og farvel til østrogen! Vores østrogenniveauer er lavest på menstruationens første dag, så bliv ikke overrasket, hvis du mangler energi. De første par dage kan være præget af menstruationssmerter, dine bryster kan føles mere ømme og tunge end normalt, du kan føle dig lidt træt eller nervøs, og du kan lettere blive irriteret.

Efterhånden stiger dit østrogenniveau, hvilket kan gøre dig skarpere og mere fokuseret. Det er en perfekt boost, hvis du skal få vigtige ting gjort!

Husk at lytte til din krop under din menstruation – når du er træt, bør du hvile. Når du er sulten, bør du spise. Og når du har lyst til at tale om dine følelser, bør du gøre det! Det lyder måske som meget enkle ting, men det er den slags, vi nogle gange glemmer, og som kan påvirke, hvordan vi har det.

Dag 8-13, også kaldet follikelfasen

Er din energi i top efter din menstruation? Det kan du takke dine stigende østrogen- og progesteronniveauer for! Du kan også få en større sexlyst. Pludselig kan du være lidt ekstra opmærksom på en person, du næsten ikke lagde mærke til før.

Hvis du har sagt til dig selv, at du ikke klarer noget som helst – så er det nu pep-dagene kommer, hvor du kan føle, at selvfølgelig kan du det! Udnyt denne fase af din menstruationscyklus til at gøre noget, du ikke troede, du havde selvtillid til at gøre – hvad enten det handler om at få nye venner, deltage i en konkurrence eller påtage dig et projekt. Men bare rolig – det ekstra hormonboost kan også fremkalde ængstelse. Så omgiv dig med mennesker, du stoler på, drop koffeinen, og dyrk lavintensiv motion (svømning, yoga osv.) for at holde bekymringerne på afstand.

Dag 14-15, også kaldet ægløsningsfasen

Her falder dit østrogenniveau, og du kan føle dig lidt ligeglad. Dette (i kombination med stigende progesteronniveauer) kan dræne din energi, så vær god ved dig selv, og tag det lidt ekstra roligt. Det pludselige fald i østrogen kan også forstyrre din søvn, da hormonet indeholder det søvnregulerende stof serotonin. Men prøv at holde bekymringerne på afstand. Du er et menneske, og ligesom alle andre har du toppe, dale og tusindvis af niveauer derimellem. Nogle gange kan det være en god idé at lukke omverdenen ude, så tag et bad, snak med en ven, eller se en film eller serie.

I slutningen af ægløsningsfasen stiger dine hormonniveauer igen og stabiliserer sig, hvilket ofte resulterer i en følelse af ro og velvære.

Ægløsningen er ugens store begivenhed, hvilket indebærer, at dine chancer for at blive gravid (hvis du har ubeskyttet sex) er størst lige nu.

Dag 16-28, også kaldet lutealfasen

Nogle kalder dette for PMS-ugen (præmenstruelt syndrom), hvilket ofte gør os i usædvanligt dårligt humør. Østrogenet er faldet efter ægløsningen, men stiger nu lidt igen.

På grund af de hormonelle forandringer kan dit humør påvirkes – bliv ikke overrasket, hvis du pludselig bliver irriteret, når din ven spiser (selvom det ikke har generet dig før), eller hvis du pludselig råber højt, når du diskuterer med din søster. Du kan også tage på i vægt på grund af væskeophobning. Denne væske forsvinder, når din næste menstruation begynder.

Hvis du har det dårligt i en længere periode

Det er svært at styre alt, der sker i kroppen, og det, som hormonelle forandringer kan gøre ved psyken, men der er måder, hvorpå du kan hjælpe dig selv med at få det bedre. Du kan fx have ”alenetid” til at gøre det, du godt kan lide, eller hvorfor ikke tale med en, du stoler på, for at få støtte og andre perspektiver? Husk, at det, du føler, er ægte, uanset om du senere indser, at dine følelser måske var påvirket af hormoner. Der er op- og nedture forbundet med det at være menneske og opleve hormonelle forandringer og følelsesmæssige udsving. For det meste vil du da blive forsikret om, at alt, du oplever, er normalt – fra uregelmæssige menstruationer (stress kan gøre mærkelige ting ved vores menstruationscyklusser) til at være ked af det. Men hvis du har det dårligt i en længere periode, fx flere uger eller måneder, bør du kontakte din læge, ungdomsmodtagelse eller psykolog. Husk, at der altid er mennesker, som kan hjælpe dig, og at du aldrig skal stå alene med disse bekymringer! At lære mere om din krop kan hjælpe dig med bedre at forstå, hvad du gennemgår, og hjælpe dig med at få det bedre.

Hvis du vil lære mere om menstruation og hormoner, kan du se nærmere på, hvad menstruation er, og hvordan man håndterer puberteten (og menstruation).

Informationen på denne side er læst og godkendt af Libresses jordemoder. Den medicinske information i denne artikel stilles dog kun til rådighed i informationsøjemed og må ikke bruges til at stille diagnoser eller udføre behandlinger. Konsultér altid din læge for at få information om specifikke helbredsmæssige tilstande.