Lad os tale om sex og intimt samvær
Du har måske haft seksualundervisning i skolen, snak om ”hvem har gjort det?” med dine venner og foredrag om vigtigheden af at bruge prævention (tak, forældre). Men uanset om du har gjort det eller ej, så ved du, at sex er meget andet end bare blomster og bier. Her kigger vi på at lære din krop at kende, på jomfrudom og seksualitet.
Hvorfor er jeg liderlig?
Vi har skrevet om, hvorfor du, i puberteten, tænker mere på sex her. Det føles normalt ret godt – fra kilden i maven når du ser én, der er hot, til den meget dybere følelse af lyst og længsel, som du får, når du tænker på at være tæt på en anden person.
Er min skede normal?
Kusse, fisse, fitte, fjams – ligesom der er et utal af øgenavne for skeder, kan de også se meget forskellige ud. Halvdelen af befolkningen har en, og det er den mest intime del af vores krop. Derfor er det overraskende, at kun 56 % af kvinder i en spørgeundersøgelse kunne finde skeden (se nedenfor) på en tegning.
Skeden er vigtig af mange årsager (sex, glæde og lave børn er de mest selvfølgelige). Så bliv fortrolig med din skede. Lær, hvordan den ser ud, lugter og føles. Vi taler om at blive fortrolig med dine kønsorganer i et spejl her.
Når du ved, hvordan din skede ser ud til daglig, kan du se, hvis den forandrer sig. Det er generelt normalt, at den lugter forskelligt under visse stadier i din cyklus, men hvis lugten bliver stærkere, eller du får et udslæt, er det en god idé at gå til lægen for at tjekke, at alt er ok. Det kan lyde pinligt, men husk, at læger ser mange kroppe hver dag, så de har ikke problemer med at kigge på dine kønsorganer og bryster.
Er det normalt for teenagepiger at onanere?
Ja! Selvom der bestemt ikke tales nær så meget om det, som at drenge gør det. Det skyldes mest tabu og den gammeldags tankegang, at piger ikke får de samme stærke seksuelle følelser, som drenge gør.
Onani er en god måde at lære din krop at kende på. Og når du har fundet ud af, hvad du kan lide, kan du give dig selv nøjagtigt, hvad du har lyst til med hensyn til seksuel tilfredsstillelse. Det er ikke så dårligt at vide.
Når du finder ud af ved egen hjælp, hvad du kan lide, vil det også gøre sex med en anden person bedre, så kom bare i gang. Ting som at stryge dine brystvorter eller kilde bagsiden af dine knæ (og selv øreflipper kan være sexede) vil tit give dig overraskende nye følelser.
Kan alle få orgasme?
Ja. Men hvis du ikke har oplevet det endnu, skal du ikke føle, at du gør noget forkert. Det vigtigste er, at du prøver at nyde det, uanset hvad du gør. Det kan tage tid, øvelse og tålmodighed at lære, hvordan man kommer.
Betragt det at lære din krop at kende (og de ting du kan lide) som at lære et nyt musikinstrument. Det er umuligt at lære et helt stykke musik på én gang.
Og hvis du er sammen med en anden, skal du aldrig føle dig presset til at få orgasme bare for at gøre den anden tilfreds. Og du skal heller ikke føle, at du er den, der skal give den anden en orgasme – sex skal være en nydelse for jer begge. Så hvis du ikke føler det, skal du ikke lade som om.
Hvornår er det den bedste alder at miste mødommen?
Ganske enkelt, når du er klar. Det ville være dejligt, hvis vi alle var født med en vejledning, der fortalte os, hvornår vi skal gøre alle de store ting i livet.
Men ligesom med andre ting, der ikke har et naturligt ”rigtigt” tidspunkt, hvornår du mister din mødom (og hvem du gør det sammen med), afhænger mest af, hvad du har lyst til. Venner kan have stor indflydelse. Hvis de alle sammen dyrker lagengymnastik og du ikke gør, kan du let føle dig udenfor. Men du må aldrig begynde på noget, som du ikke er parat til.
Spørg dig selv: Ønsker jeg at gøre det, eller vil jeg bare have det overstået? Føler jeg mig tryg sammen med denne person? Respekterer han/hun mig? Og er jeg parat til at dele noget, der er så intimt? Hvis du har svært ved at besvare disse spørgsmål, er du sikkert ikke helt klar til at have sex endnu.
Der er masser af andre ting, herunder oralsex, som kan føles fantastisk sammen med en partner, så samleje behøver ikke at være hovedbegivenheden. Og husk, at seksuelt overførte infektioner (kønssygdomme) stadig kan spredes, så brug beskyttelse.
Sommetider har jeg lyst til piger
Det kan være forvirrende at finde ud af, hvem du selv er.
Måske er du sikker, men det er ikke sandsynligt. Heldigvis er der ingen, der beder dig om at sige, hvad du foretrækker og holde fast ved det resten af livet. Især når så mange ting i din krop og din hjerne skifter så hurtigt.
Ved at tale med andre, dele dine følelser og høre deres erfaringer vil det hjælpe dig med at finde ud af, hvem du er, hvad du ønsker, og de ting du kan lide. Jo mere du gør det, jo mere øver du dig i at være ærlig overfor dig selv, i stedet for altid at prøve at gøre andre tilfreds. Vi har nogle gode tip og råd om, hvordan du taler om dine sande følelser her.