Graviditetshistorier par på hospital med spontan abort
After my third miscarriage, several women told me about their own experiences in hushed tones. But nobody speaks openly about these things.

Hvad er en spontan abort, og hvor almindelige er de?

Efter min tredje abort fortalte flere kvinder mig hviskende om deres egne oplevelser. Men ingen taler åbent om disse ting.

Ssssh. Du må ikke tale om det. Spontane aborter omtales tit med hviskende stemmer – hvis der overhovedet tales om dem – men de er overraskende almindelige og påvirker hver fjerde (!) graviditet.

Rent teknisk er en spontan abort, når et embryo eller foster ikke overlever i livmoderen i graviditetens første 23 uger. De fleste aborter kan ikke forhindres. Men hvis du spiser sundt og undgår stoffer, snus og rygning, gør du allerede meget for at reducere risikoen [2]. Årsagen kendes normalt ikke, selv om det ofte tilskrives unormale kromosomer (genetiske byggesten) [1].

Lad os begynde at tale om aborter

Når du gennemgår en abort, oplever du (og din partner!) ofte en masse følelser. Som en kvinde fortalte vores #wombstories projekt, kan det føles som om “den fremtid du forventede, er gået tabt”. Du kan føle sorg over det barn, du aldrig lærte at kende. Du kan føle dig skyldig og tro, at du gjorde noget forkert. Du spørger måske også dig selv: “Fortjener jeg ikke at få et barn?”

Nogle af dine følelser kan være mere uventede end andre. Som en kvinde forklarede, “Jeg følte mig faktisk meget vred. Ikke kun på mig selv, men på alle de andre mødre, som så ud til at få alt, hvad de ønskede sig.”

Disse følelser er utroligt almindelige, men fordi ingen taler om det, er vi tilbøjelige til at tro, at vi er helt alene – særligt lige nu, hvor så mange af os er tvunget til at være hjemme og ikke i nærheden af familie og venner. Hvis vi som samfund i stedet åbnede op om aborter, kan vi lære fra og støtte hinanden gennem de triste tanker og tabet.

Har du været berørt af abort? Hjælp os med at bryde tavsheden ved at dele dine oplevelser på #wombstories.

Tegn på abort – hvordan ved jeg, om det sker for mig?

Det største symptom på en abort er blødning fra vulva, normalt ledsaget af underlivssmerter.

Hvis du bløder fra vulva, og du tror, at det kan være en abort, er det altid bedst at kontakte din læge eller jordemoder, eller tage til den lokale akutafdeling, hvis du kan. De vil foretage en undersøgelse (eller en konsultation over internettet) og give dig den støtte, du har brug for. 

Husk, at lettere blødning er almindeligt i løbet af de første tre måneder af graviditeten.

Håndtering af abort

Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at håndtere en abort på. Oplevelsen er forskellig fra kvinde til kvinde, og alle tackler problemer forskelligt. Nogle kvinder foretrækker at hvile sig og bruge tid på at reflektere over, hvad der er sket. Andre foretrækker at fortsætte med at leve deres liv normalt for at tænke på noget andet.

Uanset hvordan du reagerer, er det vigtigt at huske, at du ikke har gjort noget forkert. Der er ingen grund til at føle sig skyldig eller skamfuld. Det kan være en hjælp at tale med personer tæt på dig – du vil blive overrasket over, hvor mange kvinder, der har været igennem den samme situation – så vær ikke bange for at tale om det.

[Referencer]

[1] https://www.nhs.uk/conditions/miscarriage/

[2] https://www.miscarriageassociation.org.uk/information/miscarriage/

[3] https://www.tommys.org/our-organisation/charity-research/pregnancy-statistics/miscarriage?gclid=EAIaIQobChMImvagoqP06QIVyu7tCh1FMQA5EAAYAiAAEgIIx_D_BwE

Vores produktsortiment

Se hele Libresse produktsortimentet