Puberteten kan føles forvirrende. Pludselig begynder kroppen at vokse og forandre sig. Og det gælder ikke bare din krop. Hele livet forandrer sig! Mange føler sig usikre på sig selv, og en måde at blive lidt mere selvsikker på er at lære sin krop bedre at kende og forstå, hvad der foregår inden i den. Vi tror, at det kan gøre teenageårene lidt nemmere. Og det ville jo være utroligt rart! Synes du ikke?
Bliv venner med din krop er vores måde at hjælpe dig med at lære din krop lidt bedre at kende og besvare dine spørgsmål. Vi vil uddanne og nedbryde tabuer i samfundet. Til træning, i klasseværelset, online (gennem Libresses bog om menstruation og pubertet), blandt venner og i dit hoved. Ganske enkelt der, hvor du lever dit liv!
Hvis du vil lære mere om, hvad der sker i kroppen og hvorfor, så har vi samlet de mest almindelige spørgsmål i en bog. Der kan du læse om menstruationscyklussen og puberteten samt få tips til, hvilke typer beskyttelse man kan vælge og naturligvis også høre lidt om tanker og følelser. Den kan anbefales! Vi tror, det kan være en god hjælp, hvis man vil lære sin krop lidt bedre at kende.
Vi har talt med et par influencere og bedt dem om at fortælle, hvordan de er blevet venner med deres kroppe i teenageårene. Tjek vores TikTok ud for at lære mere!
Det er supernormalt at have tusind spørgsmål, når man er i puberteten. Derfor har vi samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål her.
Normalt får man sin menstruation, når man er mellem 10 og 16 år gammel. Det betyder, at nogle får deres menstruation, når de er 9 år gamle, mens andre får den efter 16-årsalderen. Men først kommer man i puberteten, og man har udflåd i cirka fire år, før menstruationen kommer. Du kan læse mere om, hvad udflåd er, i blogindlægget "Få styr på dit udflåd".
Det er almindeligt, at menstruationen er uregelmæssig i de første par år, efter at den er startet. Du skal have ægløsning, før din menstruation kommer. Hvis kroppen ikke har ægløsning, kommer der ingen menstruation. Læs mere om ægløsning i artiklen "Hvordan ved du, hvornår du har ægløsning"? I puberteten, når vores kønshormoner lige er blevet vækket, er det almindeligt, at ægløsningen er uregelmæssig, så din menstruation vil også være uregelmæssig.
Hvis du har haft sex uden prævention, og et æg er blevet befrugtet, vil din menstruation også være uregelmæssig.
At bevæge sig eller have varme på maven (f.eks. gennem en varm hvedepude) kan lindre menstruationssmerter. Husk at spise godt, for smerter tager meget energi fra dig.
Menstruationssmerter kan også lindres med smertestillende håndkøbsmedicin. Det er vigtigt at tage tabletten så hurtigt som muligt for at få den bedste smertelindring, og at bruge tabletterne som anbefalet i doseringsvejledningen. Spørg altid dine forældre om lov til at tage smertestillende medicin, og få hjælp, hvis du er usikker. Hvis du om aftenen føler, at din menstruation sandsynligvis vil komme næste dag, kan du tage en tablet om aftenen.
Det er lidt svært at vide præcis, hvornår menstruationen kommer første gang. Men man lærer sin krop at kende. Hovedpine, ømme bryster, akne/bumser, kvalme, irritation og smerter i underlivet kan være tegn på, at din menstruation er på vej.
En menstruationscyklus varer normalt 28-35 dage. Du kan læse mere om, hvad en menstruationscyklus er her.
Det er en god idé at skrive ned, hvornår du har din menstruation. En menstruationsapp er et godt værktøj til at holde styr på det, og du kan også beregne, hvornår din menstruation kommer uden at downloade noget, f.eks. menstruationskalenderen Libresse.
Du er ikke alene om det, det er som regel lettere at dømme sig selv end at dømme andre. Et tip, der normalt virker til at slippe af med denne unødvendige tvivl, er at øve dig i at se dig selv som din egen bedste ven! En person, du kan lide, som du gerne vil være sød ved, og som fortjener din respekt og opmuntring. Når dumme tanker dukker op, skal du altid spørge dig selv, om du ville sige eller tænke det om din bedste ven? Det er her, selvværd og selvtillid kommer ind, som handler om, hvordan du har det med dig selv, og hvad du tror, du kan gøre. Selvtillid handler om din egen tro på, hvad du kan gøre og lykkes med, at du tør prøve at lykkes. Selvværd handler i stedet om, hvordan du ser dig selv, og hvad du er værd. Et svagt selvværd kan være både at under- og overvurdere sig selv. For at styrke dit selvværd kan du gøre ting, som får dig til at føle dig godt tilpas, og prøve at finde situationer, hvor du bliver mødt med respekt og omtanke. Så man tør prøve nye ting, selv om det føles skræmmende.
Nej, det er en myte, at man ikke vokser mere efter sin menstruation. En pige i gennemsnitsalderen for pubertet og menstruationsstart vokser op til ca. 10 cm efter menstruationsstart.
Dine forældre og voksne omkring dig ved, at du udvikler dig og vokser. De kender dig og har frem for alt selv været på din alder. De har også vidst, hvad en menstruation er i mange år, så det, der kan virke mærkeligt for dig, er sikkert en normal ting for dem. Du selv lærer dig selv lidt bedre at kende hver dag, mens du udvikler dig både fysisk i din krop, men også mentalt i din hjerne. Det er en rejse mod voksenlivet, som alle de voksne omkring dig også har været igennem. Det føles som regel godt at fortælle en voksen, du stoler på, om din menstruation, så du ikke føler dig alene og kan få tips, råd og støtte om menstruation og prævention, hvis du har brug for det. Et tip er at fortælle nogen, at du fik din menstruation under en biltur, det trick har virket for mange!
Livet er fuld af følelser - både gode og mindre gode - som man kan mærke og reflektere over. Det gælder for os alle, selv om det ikke altid kan ses udenpå. Ungdomsårene er en hård periode i livet, fordi der sker meget med kroppen og hjernen på bare et par år. Det er ikke altid let, og nogle gange umuligt, at forstå, hvorfor man er vred og ked af det på samme tid. Hormonerne i din krop kan få dit humør til at svinge og ændre sig hurtigt, men de spiller en vigtig rolle i både puberteten og menstruationscyklussen. Men hvis du kun har dårlige eller negative følelser, er du nødt til at bede om hjælp, og det kan du gøre ved at tale med dine forældre, skolevejlederen/sygeplejersken/elevsundhedstjenesten på din skole (de er eksperter i, hvad børn og teenagere går igennem og har tavshedspligt), ungdomscentret eller en anden voksen, du føler, du kan stole på.
