Vores holdning til bæredygtighed
Vores holdning til bæredygtighed

Vores holdning til bæredygtighed

Bæredygtighed er ikke bare et modeord: Det er nøglen til planetens overlevelse. 
 
Vi behøver jo næppe at fortælle dig, at den globale opvarmning er et af de mest alvorlige problemer, som verden står overfor. Men vi vil have, at du skal vide, at Essity – som producerer bind, trusseindlæg, tamponer og intimservietter af mærket Libresse (altså os!) – ikke kun arbejder hårdt på at fremstille sikre produkter, men at gøre det på en såvel miljømæssig som en social bæredygtig måde. Vi vil forbedre livet for kvinder og transpersoner over hele verden, og det kan ikke lade sig gøre, hvis vi samtidig ødelægger den planet, som er vores hjem. Alt hænger sammen! 
 
Hos Libresse er vi stolte over at producere og udvikle vores produkter på en bæredygtig måde. Som virksomhed har vi altid arbejdet bevidst på at støtte vores planet og dens ressourcer – fra materialeindkøb og hvordan vi producerer til det vi leverer til vores forbrugere. Vi ved, at vi har langt endnu, men vi vil gerne have, at du slutter dig til vores rejse mod bæredygtighed, hvor vi deler det, vi ved og hvordan vi skaber en bæredygtig udvikling i måden, vi arbejder på.

Mindske udledning af drivhusgasser

Når vi taler om udledning af drivhusgasser, så hentyder vi til den samlede mængde drivhusgasser – for eksempel kuldioxid (CO₂) og metan (CH₄) – som slipper ud i atmosfæren, når man producerer, anvender og smider et produkt ud. Som du ved, så bidrager høje niveauer af kuldioxid til den globale opvarmning, og ved at mindske vores udledning af drivhusgasser mindsker vi også vores klimaaftryk.  
 
Vi beregner det mindskede CO₂-udslip ved at lave en livscyklusanalyse på produktet. Analysen kigger på produktets totale miljøpåvirkning fra produktion af råmateriale til anvendelse, afskaffelse og transport. Alt.
 
Når det kommer til alle vores Ultra-bind og trusseindlæg med absorberende kerne, så har vi mindsket udledningen af drivhusgasser med 6%. Det udregnes som et gennemsnit for alle disse produkter og gælder for den nyeste udgave af Ultra-bind fra 2018 og trusseindlæg med absorberende kerne fra 2016. Derefter taler vi om de ændringer, vi har foretaget i selve produkterne, emballagen og fremstillingen. Livscyklusanalysen udføres i overensstemmelse med ISO-standarderne i 14040-serien med særlige regler for produktkategorier og undersøges af en tredjepart.
 
I vores fabrikker er vi gået over til 100% vedvarende elektricitet (sol-, vand- og vindkraft samt biomasse) i stedet for begrænsede energiressourcer som olie, kul og naturgas. Vedvarende elektricitet giver mindre udledning af drivhusgasser, hvis man sammenligner med elektricitet, der udvindes fra fossile brændstoffer. Det er også strengt reguleret og overvåges nøje.
 
At anvende vedvarende el kræver en certificering som garanti for oprindelse. Essity har certifikat på, at der anvendes 100% vedvarende elektricitet ved fremstillingen af produkter i vores fabrikker.

Produktinnovation

Vi leder konstant efter nye og smarte måder at gøre vores produkter bedre på, eller snarere, mere miljøvenlige. Gennem bevidst materialeindkøb og hele tiden udvikle innovative måder at fremstille nye, effektive og bedre produkter på.
 
Bæredygtighed starter med, at vi foretager ansvarlige indkøb, og det er desuden super vigtigt, at vi altid tænker på, hvordan vi kan mindske miljøpåvirkningen gennem nye produkter med smart design og godt materialevalg. Et eksempel er, at vi har valgt kun at bruge papirmasse fra ansvarligt forvaltede skove til vores Ultra-bind og absorberende trusseindlæg. Et andet eksempel er, at vi nu har mindre plastik på bagsiden af Ultra-bindene. Det betyder alt for os at være gode ved miljøet, så derfor stræber vi efter at være det i alt, hvad vi foretager os.

Emballage

Vel er det det indre, der tæller, men hvordan vi vælger at pakke vores produkter og sende dem ud i verden, spiller også en rolle. Vi arbejder derfor på at mindske emballagen, og når det ikke længere er muligt, arbejder vi i stedet på at bruge et mere bæredygtigt materiale. Altså sådan her:

1. Mindre emballagemateriale

Tyndere produkter betyder mindre emballage og dermed mindre affald. Siden 2008 er vi lykkedes med at mindske emballageaffaldet med 14% for vores tynde bind. (Desuden er de mere praktiske og rarere at have på – ganske enkelt en win-win!)


2. Mere bæredygtigt emballage

Vi har også skiftet til emballage af genbrugsmateriale for en stor del af vores sortiment.


Ultra-bind

  1. Når det kommer til vores Ultra-bind, så består mindst 80% af den ydre emballage af fornybart og/eller genanvendt materiale. I dette tilfælde er plastikken fra ansvarligt dyrkede sukkerrør, som jo kan genanvendes. Den genbrugsvenlige emballage er certificeret ifølge EN 16604 2015 eller ASTM D6866.
  2. Når vi kan skrive “genbrugsvenlig emballage” på den ydre emballage af Ultra-bind, så baserer det sig på en vurdering ifølge ISO 14021 (egne miljøerklæringer), ISO 18604 (emballage og miljø) og RecyClass-kravet.

Trusseindlæg med absorberende kerne

  1. Papiremballagen til vores trusseindlæg består af genbrugsfibre og kan altså også genbruges!
  2. Når der står “genbrugsvenlig emballage”, så baserer det sig på en vurdering ifølge ISO 14021 (egne miljøerklæringer), ISO 18604 (emballage og miljø) og CPI- og CEPI-retningslinjer for genbrugskapacitet.*

* Den faktiske genbrugskapacitet for materialet afhænger af mulighederne for afskaffelse lokalt.